Biodiversitetsarealer med engblomster til glæde og gavn for både beboere og bier

Som led i den landsdækkende almenboligorganisation, Lejerbos, arbejde for at fremme såvel biodiversitet som beboernes oplevelse af udendørsarealerne har Flintebakken i Horsens nu fået etableret biodiversitetsarealer med engblomster i samarbejde med Let it bee.

Jorden omkring Flintebakken er fed, og derfor har Let it bee anvendt en frøblanding, der er sammensat i samarbejde med biologer fra Naturhistorisk Museum Aarhus og afstemt til fed jordtype. De 12 hjemmehørende plantearter i blandingen er tilpasset dansk klimazone og passer perfekt til arealer med fed jordtype. Når planter og jordtype er koordineret, får planterne de bedste betingelser for vækst og dermed det bedste grundlag for, at blandingen tilsammen kan blive en oase for livsvigtige insekter og dyr hele året rundt.

Planteblandingen er også sammensat på en måde, så der i hele blomstringssæsonen fra april til november vil være planter med engblomster, der blomstrer.

I overgangsfasen mellem etablering og spiring valgte Lejerbo at informere beboerne med Let it bee' infoskilte om hvad der foregik og hvad der var på vej på arealerne.

Se før-, under- og efterbilleder herunder:

 

Billede - Kom vildt hurtigt i gang med biodiversiteten

Kom vildt hurtigt i gang med biodiversiteten