Certifikater og dokumentation

Kan du sige “ja” til en af følgende tre spørgsmål?

  1. Arbejder du aktivt med FN’s verdensmål om ‘Livet på land’? Og vil du gerne have grøn biodiversitetscertificering, så du slipper for eventuelle greenwashing-anklager?

  2. Arbejder du med ESG-rapportering for din virksomhed? Eller skal du til at rapportere efter nye CSRD-krav?

  3. Arbejder du med et DGNB-byggeprojekt?

Så har du plantet fødderne det helt rette sted. 

I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus tilbyder vi – som de eneste i landet – muligheden for at få en biodiversitetscertificering. Vi leverer anlæg og dokumentationspakker, der bekræfter din indsats for biodiversiteten og sikrer point til en samlet certificering. 

“Hvad betyder det for mig og min forretning?”

Godt, du spørger!

Et grønt certifikat beviser, at din indsats nytter og understøtter hjemmehørende, danske arter. Det betyder også, at du med stolthed i stemmen og et certifikat i hånden kan prale med, at du og din vilde, gode ide er med til at genskabe tabt biodiversitet i Danmark. 

“Hold på skovl og frøblanding, hvordan får jeg lige sådan et certifikat?” 

Nemt! Løft røret, og tag kontakt til os. Vi afstemmer lynhurtigt dine behov inden for dokumentation og certifikater, og finder frem til den rette løsning for dig. 

Når dit vilde areal er etableret og sået med en af Let it Bee’s frøblanding, er du berettiget til et grønt certifikat. Det er du, fordi sorterne i vores frøblandinger understøtter og genskaber lokal biodiversitet. Alle plantesorter er nemlig hjemmehørende i Danmark og afstemt det danske klima – og så er frøblandingerne sammensat af biologer fra Naturhistorisk Museum Aarhus, som løbende sikrer, at dit grønne areal både kan være vært for vilde bestøvere og brødføde arealets mangeartede beboere. 

“Kan jeg så bare læne mig tilbage og nyde synet af mit grønne certifikat?” 

Næsten, ja. 

Når du vælger en Let it bee-løsning kan du få du en drejebog med. En form for ‘how to’, som du kan bruge til at sikre, at blomster, urter og græsser tilbyder pollen, nektar, frø og habitat til lokale fugle, bier og insekter. Hvis du etablerer, sår og vedligeholder i tråd med retningslinjerne (eller beder os om at gøre det), kan du nyde godt af dit grønne biodiversitetscertifikat år efter år. 

Vildt, ik?

Billede - Kom vildt hurtigt i gang med biodiversiteten

Kom vildt hurtigt i gang med biodiversiteten